Træning og tilridning
Træning og tilridning af den islandske hest
Min tilgang til tilridning
Tilridning har altid været en af mine store glæder. At få en fuldstændig uspoleret hest i hænderne, som jeg kan forme nøjagtigt som jeg vil, er en sand fornøjelse.
Respekt, ro og balance
I den daglige træning af hesten lægger jeg stor vægt på gensidig respekt, ro og balance i relationen mellem hest og rytter – både fra jorden og ved ridning. Jeg arbejder med hesten der hvor den er og fokuserer på at få den til at reagere korrekt på rytterens signaler, uden at føle sig stresset og presset.
Arbejde med den islandske hests særlige behov
Den islandske hest er kompleks gangartsmæssigt og har behov for tid og træning for at blive stærk nok til at bære sig selv korrekt. Jeg går meget op i, at hesten ikke bliver presset, holdt og frustreret på biddet, men tværtimod arbejdes rigtigt gennem styrke bagfra og op til bæring i overlinjen. Jeg rider for ben og sæde med en let hånd.
Individuelt tilpasset træning
Alle heste er forskellige, og det er derfor nødvendigt at tilpasse træningsforløbet til den enkelte hest. Vi snakker løbende omkring varighed af træningen, hyppighed af ridningen og andet relevant. Du kan følge med i træningen ved at komme og se eller via video. Efter endt træningsforløb anbefaler jeg at supplere med undervisning, så du får mest muligt ud af træningen og kan fortsætte arbejdet fremadrettet.


Om Pernille, ejer og stifter af Kjeldalgaard
Jeg, Pernille, er ejer af Kjeldalgaard og ansvarlig for gårdens daglige drift. Min passion for den islandske hest er dyb og grundfæstet. Som barn red jeg på ponyer og større heste – både dressur og spring på konkurrenceniveau – men som teenager skiftede jeg fokus til islændere. Min mor, Kate, var afgørende for denne udvikling. Da hun selv begyndte at ride islændere, voksede min interesse gradvist. I dag deler vi en fælles dedikation til avl, og vi har gennem årene fremavlet nogle bemærkelsesværdige heste – både til eventyrlige skovture og til konkurrencebanen.
Sådan startede vores rejse med rideterapi
Gennem mit arbejde som sygeplejerske med både psykiatriske og somatiske patienter har jeg udviklet en rolig og pålidelig tilgang til at skabe forbindelse med mennesker. Dette har jeg kombineret med min dybe passion for heste og arbejdet med dem i partnerskab med ryttere.
Den islandske hest og jeg
Min passion for den islandske hest blev stærk efter gymnasietiden, at jeg valgte at arbejde professionelt på et islænder stutteri i nogle år, før jeg uddannede mig til sygeplejerske. På stutteriet lærte jeg at forstå den islandske hests særlige natur, dens unikke gangarter og hvor afgørende det rigtige udstyr er for hestens velbefindende.
Passion for islandske heste – træning, konkurrence og undervisning
Min passion for islandske heste har vokset år efter år. I de seneste to årtier har jeg uddannet og trænet talrige heste – især unge dyr – og opbygget dyb erfaring inden for disciplinen. I dag kombinerer jeg konkurrence ridning, træning og undervisning i min daglige praksis.